|
Beretninger fra det store udland.
11.04.09
Allerød
Jamen nu har vi været hjemme i Allerød i en uge..... Og vi har slet ikke fået fortalt om vores sidste 14 dage på rejsen.... Vi vil nu ikke skrive så meget nu, men blot fortælle, at vi er kommet hjem og er ved at vende os til at være i Danmark igen. Vi havde det bare så godt på rejsen og vi voksne havde bestemt ikke lyst til at komme hjem - børnene glædede sig til at komme hjem til vennerne og familien. Vores sidste 14 dage på Samoa gik med sol, strand, flotte fisk, afslapning, lækker mad og ren hygge. Vi fik en rigtig flot kulør og fik rigtig ladet op til de to dage vi skulle have i Disney Land. Vi mødte mange hyggelige mennesker på Samoa og vi fik spillet en masse kort. Disney Land var 2 dage med fuld knald på. Vi var i Disney Land fra det åbnede til det lukkede - altså 14 timer hver dag! Og denne gang var der slet ikke så mange mennesker, så vi fik rigtig prøvet en masse - første dag var vi i 29 forlystelser..... Så vi gav den rigtig gas! Forhåbentlig kommer der et mere udførlig nyhedsbrev en dag, men lige nu nyder vi blot påsken og den sidste del af ferien. Billeder kommer der også en dag.......
19.03.09
Sydney
Hjemme igen – dejligt. Altsaa ikke hjemme i Danmark, men vores andet hjem – Sydney. Vi bliver aldrig traet af denne by. Selvom vi nu har vandret, koert og sejlet Sydney tynd i 7 dage kan vi ikke faa nok. Her er fantastisk! Nok snak om finanskrise – vi goer hvad vi kan for at oege
forbruget og holde hjulene i gang.
Vi bor i Potts Point med udsigt over botanisk have, skyline, Habour bridge og selvfoelgelig opera huset. Vaerelset er ikke ret stort. Der kan
lige klemmes 4 senge, 4 stole og et lille rundt bord ind, men hvad goer det naar vi hver morgen vaagner op til denne sublime udsigt.
Hvad har vi saa oplevet. Vi har vaeret paa posthuset – det var vi faktisk paa ankomstdagen, og mange tak for alle de dejlige pakker og breve. De foerste 2 dage her havde vi alle 4 ondt i maven af alt det slik der var blevet sendt herud........men det var tiltraengt!
Ellers har vi gaet fra hotellet gennem botanisk have til operahuset (ca. 30 min), sejlet i Yellow water taxi fra Circular Quay, under Harbour
Bridge til Darling Habour. En tur i Imax og se 3D film. En tur i Sydney Aquarium og ned og gaa blandt soekoeer, hajer og skildpadder. Siddet paa cafe i the Rocks og lavet lektier og drukket iskaffe. Cruise rundt i citysightseeing dobbeldaekker bussen. Fundet en legeplads ved Darling Habour og en endnu taettere paa i Woolloomooloo (det hedder det!).
Mathilde ville gerne op og gaar ovenpaa buerne paa Habour Bridge. Desvaerre var hun ikke gammel nok – du skal vaere 10 aar – saa det
blev kun til en tur i et af brotaarnene. Det var rigeligt hoejt. Vi har kigget paa alle street performerne ved Circular Quay. Mathilde havde taget
sit sjippetorv med. Hun mente nok hun kunne tjene et par dollar, men hun bakkede ud lige til aller sidst. Vi har kastet med boomerang og freesbee i botanisk have, eller rettere, lige udenfor botanisk have. Ranger manden gjorde os venligst opmaerksom paa at der ikke maa forekomme boldspil og anden form for forstyrrende aktiviteter i haven........der roeg den oelstafet!
Vi har vaeret i Blue Mountains, ca. 1,5 times koersel nord for Sydney og vandret i bjergene og regnskoven. Koert med verdens stejleste togbane – turen varede kun 3 min, men er du vimmer hvor gik det opad. Haengt i kabelbane 270 meter over regnskoven i en kabine hvor gulvet var gennemsigtigt. Sejlet tilbage til Sydney med “Matilda” (det hed baaden) og set byen fra en ny vinkel. I gaar aftes var vi i Sydney skytower og spise aftensmad. En roterende restaurant 260 meter over byen.
Men mest af alt har vi bare slappet af og nydt den helt specielle atmosfaere der er her. Genfundet alle de viderunderlige aandehuller vi
kendte i forvejen og endda opdaget et par nye. Skydt de obligatoriske 150 billeder af operahuset, habour bridge og alle de andre sevaerdigheder. Bag naeste gadehjoerne er der altid et nyt billede der skal tages. Vi har gaaet mange km – og foerst igaar maatte Thilde gi' op. Hun kunne ikke mere og kravlede fra elevatoren, de sidste 15 meter ind paa vaerelset. Andreas vil bare loebe om kap hele tiden.
Og nu er det forbi – farvel til Sydney for denne gang. Dejlig gensyn. Vi flyver ud I morgen men kommer helt sikkert tilbage igen. Snyd ikke jer
selv for denne oplevelse. Skriv “Sydney” paa jeres traesko liste - den der Hvad-skal-jeg-naa-inden-jeg-stiller-traeskoene-liste.
Og husk loebeskoene. En tur gennem botaniskhave og ned omkring operahuset i morgensolen ta'r vejret fuldtstaendig fra en.......ogsa fordi vi er i saa daarlig form........
Samoa kalder og endnu et gensyn. Vi har booket en Fale (palmehytte) paa Lalomanu hvor vi ogsaa var i 2005, saa nu staar den paa sol, strand og krystalklartvand.
Dette bliver formedentlig den sidste beretning fra vores tur paa vores tur. Vi skriver foerst paa hjemmesiden igen efter vi er kommet
hjem 4. april. Billederne kommer i ogsaa til at vente paa medmindre hastigheden paa netforbindelsen paa Samoa er blevet betydeligt forbedret.
Vi glaeder os meget til at se jer alle igen.
Mange kaerlige hilsner
Mathilde, Andreas, Karina og Mikkel
11.03.09
Australien
Brisbane
Saa kom vi til Australien - og det var varmt! Vi landede i Brisbane og tog direkte hen og hentede "vores" autocamper. Den var fed - en Mercedes med automat gear, aircon og bagende sensorer der larmede helt vildt naar Karina kom for taet paa traer, kaenguruer eller andre trafikanter (det var kun hende der bakkede, for det var hun bedst til!). Den var stoerre og
bedre indrettet end den vi havde paa New Zeeland. Boernene sad taettere paa foerehuset naar vi koerte og koekkenet var bagerst i bilen og ikke midt i ligesom sidst. Nu sku' vi saa bare lige laere at koere i venstre side af vejen......og finde vej. Foerste dag tog det os 2,5 time at finde en campingplads der laa 12 km fra Britz, der hvor vi havde lejet camperen.
Det var faktisk held i uheld, fordi air-conen virkede ikke saa vi besluttede at koere de 12 km tilbage igen naeste dag (det gjorde vi paa 15-20 min) og fik skiftet camperen. Nu fungerede alting og vi koerte nordpaa - denne gang med lidt ekstra baggage - nemlig en GPS. Nu gad Mikkel ikke at bruge mere tid paa at koere i ring! En godt raad til andre som skal paa tur i autocamper - husk gaffatapen - man bliver tosset i hovedet af alle de loese skabslaager, bordben mm. der rasler og larmer naar man er paa farten. Tak til Einar for den rulle gaffa tape han stak i haanden paa os lige inden vi sku' afsted!
Vi havde nu 14....oeh, 13 dage til at koere fra Brisbane til Cairns. En straekning paa ca. 1.800 km hvis man koerer direkte og ikke skal ud til kysten eller ind i landet. Hernede er en 1 cm paa kortet hurtigt 50 km ud til kysten ogsaa lige 50 km tilbage til hovedvejen igen. Vi koerte ikke hver dag. Nogle dage koerte vi kun om formiddagen, 2 dage koerte vi 8 timer i traek fra 8.00-16.00 (ca. 550-600 km) og andre dage laa vi bare og floed i poolen paa campingpladsen. Det var det eneste kriterie campingpladserne skulle opfylde - der SKU' vaere en swimmingpool! Mathilde og Andreas er blevet ret gode til at svoemme, men de traener altsaa ogsaa 1-2 timer om dagen......
Maroochydore
Forste stop var Maroochydore ved Sunshine Coast. Her badede vi i poolen, kiggede paa Bearded Dragon oegler, som kravlede rundt ved pool kanten og var en tur inde og shoppe i byen, Mathilde koebte "Russel", en Wombatbamse. Wombaten er et af hendes yndlingsdyr. Andreas koebte en lille koala og Karina fik 500 g saltlakrids! Ja nemlig - saltlakrids. Hun var saa fraek at spoerge et sted hvor de havde noget der lignede soed lakrids - "Do you have any salt liquorice..?" Og mens Mikkel stod og vendte det hvide ud af oejene og taenkte, "ja hvad tror du selv!" sagde ekspedienten, "Oh yes, on the other side." Og der var heksehyl, salte fisk, kattepoter og meget mere. Saa var alt lutter idyl.....man kommer langt med lidt saltlakrids og en GPS! Derudover svedte vi - hold da op hvor vi svedte. Temperaturen laa paa 30-32 grader.
Bargara
Naeste stop var Bargara – ca. 300 km nord for Maroochydore - her snoed GPS’en os og lokkede os igennem en floodway og ud paa en unsealed road, men efter en lille omvej kom vi atter ud paa asfalteret vej. Campingpladsen laa helt nede ved stranden saa det var okay at der ikke var en pool. Havet var varmere end poolen i Maroochydore og der var kaempe boelger. Mathilde og Andreas fik hver et boogie board og saa surfede de ellers paa de store boelger – det var sjovt.
En af grundene til at vi gjorde stop i Bargara var, at et par km oppe af stranden kommer skildpadderne ind og ligger aeg. Omraadet er afspaerret for offentligheden, men man kan komme paa en guidet aften tour, og se, hvis man er heldig, skildpadderne komme ind og laegge aeg eller nyudklaekkede skildpadde unger ”hoppe” i havet. Vi var saa heldige at se det sidste. Efter at have ventet i 3 timer, fra kl. 19.00 til 22.00 (ungerne var traette til sidst) vandrede vi i 15 min i baelgravende moerke op af stranden. Pludselig standsede guiden. Hun bad os blive staaende og gik selv op bagerst paa stranden og gravede lidt i sandet. Saa kaldte hun os hen, og der, frem fra reden under sandet, myldrede det frem med bittesmaa (5-6 cm) skildpadde unger. Der var nok 80-100 unger. Det var helt fantastisk. Vi sad laenge og kiggede i skaeret fra guidens lommelygte. Vi fik ogsaa lov at roere en af dem paa skjoldet og maerke hvor staerk den var naar det kaempede for at komme ned til havet. Det var en stor oplevelse. Vi havde 3 overnatninger i Bargara – det var ikke planen men stranden var fantatisk og vejret vidunderligt.
Airlie Beach
Naeste stop var Airlie Beach. Det var for langt at koere paa en dag saa vi havde lige en overnatning i Sarina, ca. 575 km fra Bargara. Her fandt vi et sted med.... ja pool selvfoelgelig. Boernene bruger efterhaanden mere tid under vandet end over. De dykker ind i mellem vores ben, konkurrerer om hvem der kan holde vejret laengst tid og dykker efter goldbolde paa bunden af poolen. Der var kun 200 km fra Sarina til Airlie Beach saa det var overstaaet paa ca. 3 timer.
Desvaerre var vejret ikke med os i Airlie Beach. Det regnede i 2 dage i traek, men det var stadig varmt saa poolen blev flittig brugt – der var 2 vandrutsjebaner. Vi var ogsaa en tur i lagoonen, en kaempe saltvands pool (50-60 m lang) nede lige ved siden af stranden. Pga. af stinger season (giftige goblere) maatte vi ikke bade i havet ved Airlie Beach. Andreas koebte en wombat magen til Mathildes, saa nu var der 2 stinkende bamser i camperen. Vi legede paa hoppepude, spillede 31, spiste masser af mudcake, spillede minigolf og koerte gocart race (pedaldrevet). Sidste dag i Airlie Beach kom solen, saa vi naeede lige at opleve byen i toervejr. Vi var stadig ca. 700 km fra Cairns og havde 4 dage tilbage inden campren sku’ afleveres.
South Mission Beach
Naeste stop var SouthMissionBeach ca. 510 km fra Airlie Beach. Koerte kl. 8.00 og var fremme kl. 16.00. I regnskoven omkring South Mission Beach lever der cassowaries (det skal googles!) En strudseligende fugl med blaat hoved og roed manke og en horn ligende ting paa hovedet. Kan ligesaa godt afsloere med det samme........vi saa ikke nogen! Men vi var ude at gaar i regnskoven og saa 2 vildsvin, nogle fantastik flotte sommerfugle, en masse firben og maerkede endnu flere myg men det var foerst dagen efter.
Det var her at Karina og Mikkel fik Kaenguru boeffer til aftensmad – hvilket Mathilde slet ikke syntes var en god ide! Det var ogsaa her at vi loeb ind i vores foerste og forhaabentlig eneste (7-9-13) sygdomstilfaelde. Mikkel maatte en tur til laegen med et ”tropical ear” – en slags mellemoeres betaendelse. For meget swimmingpool og air con, men et par piller og nogle oeredraaber, saa var det vaek igen.
Saa blev det tid til at pakke bilen og koere det sidst stykke til Cairns. Paa vejen til Cairns besoegste vi Johnstone River Crocodile Park. Boernene (og de voksne) fik sig en kaempe oplevelse. De haandfodrede kaenguruer og wallabies. Andreas fik en Bearded dragon paa skulderen, baade Mathilde og Andreas holdt en 1,5 m phyton slange og en baby krokodlille (listen med potientielle kaeledyr er pludselig blevet meget lang!). Vi saa Gregory blive fodret – parkens stoeste croc paa 5,3 m – han spiste rotter. Og vi fik set en Cassowary, dingoer og papagoejer.
Fremme i Cairns og saa var det desvaerre blevet tid til at aflevere camperen. Det havde vaeret 14 super fede dage op langs oestkysten.
Cairns
Vi havde 6 dage i Cairns i en lejlighed vi havde booket hjemmefra. Dagene gik med en tur med Kuranda Scenic rail, en togtur paa ca. 1,5 time op gennem regnskov og bjerge til byen Kuranda. Her fandt vi et sted hvor man kunne faa lov at holde en koala. Mathilde holdt den selvom hun ikke var meget for det – ”Den lavede lige en poelse mens jeg stod med den!” Andreas var desvaerre for lille til at faa lov at holde den, men han aede den imens Mathilde bar den. Turen ned fra Kuranda foregik med verdens laengste kabel bane, 7,5 km lang, henover regnskoven og over bakketoppe.
Vi var ogsaa ude og snorkle paa Great Barrier Reef ca. 30 km ude. Her moedte vi Wally, en maori wrasse (google igen!)som var meget kaelen. Vi saa ogssa en skildpadde, en masse farvestraalende fisk og en lille haj, white tip reef shark – ikke farlig. Boernene var ikke helt trygge i starten ikke pga af hajen men fordi der nogle steder var 8-10 m dybt, men de fandt hurtigt ud af at de ikke kunne ”falde” ned paa bunden (som Andreas sagde) pga deres redningsvest og saa var de pludselig ikke til at styre.
Ellers gik tiden i Cairns med besoeg paa byens store legeplads ved esplanaden og selvfoelgelig 1-2 timers daglig svoemmetraening i saltvands lagoonen (den var stoerre end den i Airlie beach). Vi havde 6 dage med solskin og 30-32 grader – har jeg naevnt tidligere at vi svedte?? Vi var lidt triste over at skulle sige farvel til Cairns og solen, men timingen var god for om morgenen da vi koerte i lufthaven styrtregnede det og paa forsiden af avisen stod der at en cyclon var paa vej. Bye, bye – afsted med os. Efterfoelgende har det heldigvis vist sig at cycklonen blev ude til havs.
Melbourne
Lige en lille flyvetur paa 4 timer og saa var vi i Melbourne. Hjem til Soes og John – ren raa hygge. Saltlakrids, flaeskesteg, hjemmebagt rugbroed og meget sene sengetider for Thilde og Andreas. Vi har skypet lidt med familien derhjemme, og boernene har faet fortalt lidt af alt det de har oplevet. Aftenerne er gaaet med modeshow, sjippe konkurrencer, yoga oevelser, billedfremvisning og spa badning.
Vi har besoegt Healesville Sanctuary, hvor vi har set et fugle show med bla. australiens stoerste oern, the Wedge-tailed Eagle. Vi laerte ogsaa at kaste med boomerang af en aboriginal. Vi har efterfoelgende oevet os i parken paa den anden side af vejen. I gaar lykkedes det baade for Karina og Mikkel at kaste den og selv gribe den igen. I gaar var vi en tur inde i Mebourne city og shoppe og spise frokost. I dag slapper vi af. Karina er ved at pakke 5 kg toej og andre ting vi ikke bruger. Det skal sendes hjem. Boernene leger ved og i poolen. Vejret var ikke saa godt da vi ankom men i loebet af de sidste par dage har solen kigget frem og nu er der 27 grader i skyggen.
I morgen skal vi sige paa gensyn til Soes og John. Saa gaar turen til Sydney. Sidste uge i Australien....for denne gang.
Det var alt fra nu. Haaber alle har det godt og at i snart pakker kufferterne og kommer herud. Naar vi vinder i lotto skal vi nok refundere jeres udgifter......
Ogsaa lige en lille quiz til sidst: Hvilket ord optraeder hyppigst i ovenstaende beretning?
a) Pool
b) Fantastisk
c) Sveder
d) Varmt
Mange fantastisk svedige hilsner fra den varme pool
Andreas, Mathilde, Karina og Mikkel
01.03.09
Vietnam 2.del
Undskyld den lange svartid, men vi har for travlt med at nyde livet til at gaar paa nettet. Haaber i forstaar.
Hvor var det vi sluttede sidst........naa ja, vi sku' til Bac Ha marked ca. 3 timers koersel fra Sapa. Karina var der for 10 aar siden og ville gerne vise boernene hvordan et lokalt vietnamesisk marked saa ud. Men det kunne hun godt glemme – det var ikke saa lokalt som sidst. De havde bygget 10-15 hoteller og stedet var proppet med turister. Da bussen stoppede paa hovedgaden, som dengang bare var en grus vej, sagde hun til guiden, “It's not here!!” - men det var det. Vi var blevet advaret paa vej derop – grusvejen var skiftet ud med asfalt og de var igang med udvide vejen det sidste stykke op gennem bjergene. Det gaar staerkt hernede. Men det var stadig en stor oplevelse, at se stammefolkene i deres meget farvestraalende national dragter.....syntes foraelderne – hverken Mathilde eller Andreas var saerlig begejstret. Mest af alt fordi der ogsaa blev solgt dyr paa markedet, og specielt en lille gris som var bundet til en stor sten gjorde indtryk.”Den er ikke glad – den har ikke kroelle paa halen og oerne haenger”, sagde Andreas. Og for Mathilde der er saa glad for dyr, var det bare for meget. Hun var klar til at koebe den for at slippe den fri.
Efter besoeget paa markedet fik vi lov til at besoege en lokal familie og komme ind i deres hjem og smage deres hjemmelavede majs braendevin (Happy water kalder de det – ren vodka paa ca. 55%). Selve hjemmet bestod af et stort opholdsrum og et lille koekken. Der var sparsomt moebleret – en seng, en traebaenk/sofa og et lille traebord – bordet og baenken var forbeholdt gaesterne – alle andre sad paa jorden (som var gulvet). I koekkenet lavede de stadigvaek mad paa gammeldags maner, over aaben ild. Det sjove var at paa trods af de primitive forhold, saa havde de TV, telefon, mobiltlf og parabol.....
Paa vej tilbage stoppede vi ved den kinesiske graense og hoppede lige ind paa den anden side – saa nu har vi ogsaa vaeret i Kina!
Vi sku' med nattoget tilbage til Hanoi og det gik fint – bortset fra at vi forst fik fat i vores billetter 5 min foer toget afgik og at 10 min efter afgang loed et kaempe brag og hele toget standsede brat. Heldigvis var det ikke noget alvorligt (tror vi, for vi ved stadig ikke hvad der skete), for togfolkene gik efterfolgende og smaagrinede uden dog at fortaelle hvad de grinede af....
Tilbage i Hanoi – her kunne vi ikke blive de sidste 5 dage – det var vi hurtig enige om. Saa vi tog paa en 3-dages tur til Ha Long Bay. Det er en bugt oest for Hanoi som bestaar af ca. 3.000 oer/klipper/bjergtoppe som stikker op af vandet. Det er et helt fantastisk syn. Vi blev indkvateret paa en lille traebaad og sejlede rundt blandt oeerne. Vi besoegte den stoerste drypstenshule i omraadet og var en tur ude at ro havkajak. Boerne forrest og de voksne bagi – Mathilde og mor i en kajak og Andreas og far i en anden – og det var haardt.....for mor og far! Mathilde og Andreas havde nemlig ingen pagaj- “Kom nu mor, de andre overhaler – mere fart paa!”
Efter kajakturen var det tid til et tur i vandet. Ungerne hoppe i fra baaden med svoemmevinger paa. Vandet var dejlig varmt. Vi overnattede paa baaden uden i bugten sammen med ca. 30 andre baade. Det var heldigvis low season – iflg. guiden laar der ca. 600 baade derude i high season.
Dagen efter blev vi sat af paa Cat Ba Island – den stoerste oe i omraadet. Vi var ude og gaar I Cat Ba National Park til et udsigtspunkt 225 meter over havets overflade. Guiden var lidt bekymret for om boernene nu kunne klare turen, men det var ikke noedvendigt. De kom foerst op og foerst ned igen. Vi andre led lidt mere – faktisk syntes Andreas at, “nu er det jer der piver!!” Mikkel har vaeret lidt efter dem fordi de ikke gad at gaa ret langt i Hanoi, saa nu fik han lidt igen – saa kan han laere det! Udsigten fra toppen var helt fantastisk og var hele turen op vaerd.
Efterfolgende blev vi koert til Cat Ba by og installeret paa en 13-etager stort luksus hotel. Alle steder bygger de hoteller, resorts og strandpromenader. De har virkelig travlt. Naa men vi kunne ikke sidde og nyde vores vaerelse alt for laenge. Vi sku' til abe oeen (monkey island) og bade. Grunde til at oeen hedder abe oeen er naturligvis at der bor aber der. Men man skal ikke gaar hen til dem for de er nogle aggressive baester. Det oplevede vi da Andreas sku' paa toilettet – vi kunne ikke komme derind fordi aberne holdt vagt ved doeren. En af dem floej op og gav Mikkel en laeghest (ligesom en kindhest bare lidt laengere nede), saa toilet besoeget blev klaret i busken. En anden abekat stjal en cola fra en af de andre turister og toemte den i en mundfuld.......det var sjovt! Og for 2.gang paa 2 dage var bornene ude at bade. Laekkert!
Dagen efter gik turen tilbage til Hanoi – fed tur til Ha Long bay. Kan klart anbefales hvis der er nogle der skal paa de kanter. Sidste hele dag i Hanoi gik med at shoppe, sidde med en haand i isvand (Andreas braendte sig paa et gadekoekken, ikke noget alvorligt), koere i rickshaw (cykeltaxi) rundt om soeen og se vandteater. Vandteatret er en gammel vietnamesisk tradition som de har laant af kineserne. I princippet det samme som et dukketeater men det foregaar i vand. Scenen er fyldt med vand, og bag forhaenget staar dukkefoeren (i waders og regntoej) og styrer dukkerne v.h.a. en lang pind som dukkerne sidder fast paa. Forstillignen bestod af mange smaa historier og selvom det foregik paa vietnamesisk saa var det ikke svaert at foelge med. Der var fiskere der proevede at fange fisk, drager, skildpadder, ro baads race og dansere. Det var rigtig godt.
Saa sku' der pakkes og vinkes farvel til Vietnam og G'day til Australien. Det var 14 fantastiske dage med en masse spaendende indtryk. Vietnameserne er et meget gaestfrit folk og overalt vi rejste foelte vi os meget velkommene. Naturen i Vietnam er utolig smuk og landet har rigtig meget at byde paa. Udviklingen gaar utrolig hurtig. De bygger og udvider overalt. Alle boern, selv i landsbyen vi besoegte langt oppe i bjergene, gaar gratis i skole. Nogle fantastiske flotte skoler med gode forhold, saa de ruster sig til fremtiden. Udvilkingen i Vietnam kan bedst illustreres med en oplevelse vi havde da vi sku' paa vores 3-dages tur til Ha Long Bay. Vi har talt meget om trafikken, om hvordan de dytter, koerer overfor roedt og i det hele taget ikke folger nogle regler. Men der er en regel der bliver fulgt. Vores Chauffoer fik en boede for at holde stille da han skulle samle os op ved hotellet! Saadan er det – hvis man bremser, standser eller paa anden maade hindre udviklingen saa koster det.
Det var alt fra Vietnam – naeste stop er/var Brisbane Australien.
Vi har det alle godt – alle er blevet rejsevante saa vi nyder verden.
Mange kaerlige hilsner
Mathilde, Andreas, Karina og Mikkel
28.02.09
Cairns
Kaere alle - vi er stadig i live........Vel ankommet til Cairns og afleveret camperen. Det har vaeret 14 fantastiske dage op langs oestkysten med sol, regn og masser af swimming pools. Temperaturen har ikke vaeret under 25 grader - heller ikke om natten. Kl. er lige nu 18.00 og vi sveder helt vildt - temperaturen er faldet til ca. 30 grader.......Vi har nu 6 dage her i Cairns hvor vi bl.a. skal en tur ud og snorkle paa Great Barrier Reef. En af dagene skal ogsaa gaa med at skrive endnu et nyhedsbrev om vores oplevelser i den sidste uge i Vietnam og vores 14 dage i autocamperen, men lige nu skal vi ud og ha' noget aftensmad! Haaber alle har det godt og ikke fryser for meget.
14.02.09
Singapore
Vi er pt. i Singapore lufthavn - mellemlanding paa vej mod Brisbane. Vi har haft det rigtig godt i Vietnam, og der foelger snart et nyt rejsebrev! Ville blot sige, at vi alle 4 har det rigtig godt og nyder rejselivet. I Singapore lufthavn er der gratis internet, og det skal da udnyttes :-).
Haaber I har det godt hjemme i Danmark. Kan laese at I har faaet en masse sne - Andreas vil meget gerne hjem og kaelke.... Vi har de sidste par dage haft omkring 22-25 grader, saa vi fryser ikke :-).
07.02.09
Vietnam
Her er vores foerste rejsebrev fra vietnam. Vi har vaeret paa farten I en uge – det foles meget laengere.
Soendag aften var der afgang fra cph. Farmor fulgte os paa vej, og vi moedte Elin I lufthavnen (Elin og Einar er vores rejsekammerater fra 1998. Elin arbejder I security.) Hun havde gaver med til den lange flyvetur (10 timer til bangkok, 2 timers ventetid og 2 timer til Hanoi). Der var baade pokemon kort og en masse slik….uhm, det var dejligt.
Flyveturen til bangkok gik godt. Vi var ikke engang begyndt at koerer ud paa startbanen foer Andreas havde tilkaldt sterwardessen.
"Nej vi mangler ikke noget – det var en fejl…".
Han havde trykket paa alle knapperne paa fjernbetjeningen.
"Far, hvad er den til?"
"Hvad sker der hvis jeg trykker paa den?"
"Hvorfor lyser den?"
"Hov…se den sidder loes!"
"Hov - se saedet kan flyttes! Frem og tilbage - frem og tilbage......"
"Orv mand, der er et klapbord der kan slaas op og ned, op og ned....."
"Hvorfor er der ikke noget paa skaermen?"
Efter lidt start vanskeligheder kom der gang i flyets entertainment center og saa var der ro. Der blev brugt en del tid paa "Saenke slagskibe" og det blev ogsaa til lidt tegnefilm inden det var sengetid.
Hmmm – synes det gik lidt nemmere med at sove i flyet sidst vi var afsted, men da var ungerne selvfoelgelig ogsaa noget mindre. De kunne ikke helt ligge ved siden af hinanden denne gang. Andreas sov ok – han var noget haard ved Mathilde i loebet af natten. Hun fik foedder og knae i ansigtet. Til sidst lagde hun sig ned paa gulvet, men kom hurtig op igen.
"Der lugter af sure taer!"
Naar men vi fik 4-5 timers soevn inden vi landede i Bangkok og det var ok.
De 2 timers ventetid i lufthavnen inden afgang til Hanoi gik hurtigt (vi spiste slikket fra Elin!) – men nej hvor vi havde det dejlig varmt! Vi forlod DK i frostvejr og kom ned til 25 grader. Laekkert!
Kl 19.20 (lokal tid) ankom vi til Hanoi. Det skal lige siges at paa alle vores flyvninger har Karina forudbestilt boerne menuer (til bornene - sjovt nok), saa de faar speciel mad. Endnu et godt raad fra Elin. Det falder i rigtig god jord hos Mathilde, som grov aeder – Andreas er ligeglad, han spiser alligevel ikke noget.
Vietnam – hvad er det for et sted. Jo, for det forste er det 8 gange saa stort som DK men der bor ca. 14 gange saa mange mennesker og 95% af dem har en scooter...men det kommer vi tilbage til. Som det er beskrevet i "Lonely Planet" saa er Vietnam et paradoks – det en kommunistisk regering med en kapitalistisk oekonomi. Det er et et-parti kapitalistisk bureaukrati som ikke behoever at bekymre sig om kedelige folkeafstemninger eller demokratiske rettigheder.Officielt er det stadig komunismen der regerer, men det ligner mere markedsorienteret socialisme eller maaske socialt-ansvarlig kapitalisme.Derudover skal det siges at Vietnam i 2005 var Asiens anden hurtigst voksene oekonomi med en vaekst paa 8,4%. De har overtaget Thailands foerste plads som verdens stoerste ris eksportoer. 65% af befolkningen er under 30 aar og det er verdens 13. mest befolkede land godt paa vej ind ind i top 10, og derfor er staten saa smaat begyndt at indfoere en 2-barns politik. Nok samfundsfag for i dag!
Koereturen fra lufthaven til hotellet var meget interessant.........
Karina var i Vietnam for 10 aar siden og den mest markante aendring er at alle cyklerne er blevet skifter ud med scootere eller knallertere eller en genmanipuleret model af de to. Hold da op hvor er der mange. Det er som Bakkens aabning gange 1.000 men med lidt mindre kubik. Men de er ikke saa ubetaenksomme som os andre, der kun sidder en i bilen paa vej til arbejde. Nae nej, de fylder scooterne op. For det meste sidder der 2 paa, men 3 eller 4 er ikke unormalt. Spaedborn sidder altid mellem far og mor. Lidt stoerre boern staar foran mellem styret og foeren. Styrhjelm er forbeholdt foeren og hornet bliver brugt flittigt. Hvis man nu skal ned af en ensrettet gade modsat trafikken saa koerer man bare paa fortorvet med hornet i bund. Hvis man misser en afkoersel paa motorvejen saa vender man selvfoelgelig bare om og koere tilbage mod koereretningen indtil man er hvor man skal vaere. Der er INGEN regler – og saa alligevel. Det kan vel bedst beskrives som reglerne naar man staar paa ski. Dem der koerer bagerst og hurtigst ta’r hensyn til de forreste og langsommeste.Men de lever livet farligt! Mathilde kunne ikke li' det - Andreas faldt i soevn. Vi ankom til hotellet kl. 21.00 og fik et vaerelse paa 1.sal lige ud til gaden. Har vi fortalt at der er mange scootere og at de dytter meget?? Vi fik lige en bid aftensmad paa den lokale restaurant det kostede 240.000 Dong (vietnamesisk valuta).Hov, det var lige en anden ting. Vi er blevet millionaere! Vi vekslede USD til VND (dong) og for 100 USD fik vi ca. 1.7 mio dong - det svare til at 1 dkr er ca. 3.000 VND. Naar men tilbage til historien. Efter aftensmaden gik vi seng og proeved at sove, men det var svaert (for de voksne) naar der var scooter horn koncert indtil kl. 02.00 og vi sad paa forreste raekke - naa men hvem klager! We had the best seats in the house og det var ikke frostvejr.
Naste morgen, tidlig op...saadan da. Ungerne var traette. Iflg deres indre ur var kl. 03.00 om morgen, saa humoeret var ikke saa godt. Men det hjalp at der var panderkager paa menuen. De har faktisk faet pandekager til morgenmad hver eneste morgen hele ugen. Saa var det turist tid. Vi sku' ned til soeen hvor Karina havde vaeret for 10 aar siden og sidde paa iscafeen og drikke kaffe og spise is. Alt ligende sig selv lige bortset fra scooter infernoet. Cafeen var der endnu og isen var stadig god. Vi gik en tur om soeen, Hoan Kiem Lake, og gik ind og saa skildpadde templet som ligger paa en lille oe. Iflg legenden sendte himlen et gyldent svaerd til Kejser Le Thai (midten af 15.hundrede tallet) som han brugte til at jage kineserne ud. Dagen efter kom der en gigantisk gylden skildpadde op af soeen, tog svaerdet og forsvandt i dybet. Og der ligger skildpadden saa og venter paa at Vietnam igen skal faa brug for hjaelp. Saa det er vietnams svar paa Holger danske, dog uden hjelm og skaeg men med svaerd og "skjold".
Og saa er der sket noget fantastisk. Paa vores foerste dag i Hanoi nede ved soeen, begyndte alle folk pludselig at loebe ned til bredden og pege ud i soeen. "Hvad sker der?"
"Come, come - you have a look!", og der ude i vandet dukkede en stor skildpadde op. Et eksemplar der doede i 1968 vejede 250 kg og var 2.1 m lang.
Urtoligt nok lever der skildpadder i det mystiske groenne og grumsede vand, og ved sjaeldene lejligheder kommer de op til overfladen (de maa vaere verdensmestre i at holde vejret). Og det bringer lykke og held til enhver der ser den - saa det ta'r vi med os paa resten af vores rejse. Ikke nok med vi saa skildpadden men Mathilde fik ogsaa taget et billede af den!
Anden dagen tilbragte vi i Lenin parken hvor vi fandt en legeplads. Fred og ro, fri for trafik og horn! Vi sku' med nattoget kl. 21.00 til Lao Cai oppe nordpaa. En togtur paa ca. 9 timer, saa vi provianterede lidt kiks, chips og drikkevare paa vej hjem fra parken. Fra Lao Cai skulle vi med minibus i ca. 1 time (30 km gennem bjergene) til Sapa ca. 1.600 over havets overflade.Vi havde faaet fortalt af nogle andre danskere at nattoget ikke var saa "laekkert" saa ungerne blev advaret om at de ikke skulle forvente noget luksus, hvorefter Mathilde toert konstatere, "Vi har da vores egen kupe - det er da luksus!" Og hun har saa evig ret!
Hun goer nogle interessante observationer. F.eks. spurgte hun en dag hvorfor alle scooterne bare forsatte med at koere rundt om soeen som om de deltog i et racerloeb."De goer de hellere ikke", svarede Mikkel, "Nogle koerer mod vest andre mod oest, nogle skal paa arbejde andre skal hjem." Men ved naermere eftertanke saa har hun nok ret - en stor del af dem koerer bare rundt i ring og hygger sig med det.Det virker ihvertfald saadan.
Tilbage til nattoget. Det larmede men udover det var det luksus. Paent og rent, gode senge og relativt god plads. Ungerne syntes det var fantastisk og de fik sig en god nats soevn. Vi blev vaekket med en vietnamesisk hyldest sang til Ho Chi Minh som braegde ud af hoejtalerne kl. 5.00. Boernene blev jaget ud af sengen, ud i moerket paa en banegaard fyldt med mennesker. Nu er det vaerd at bemaerke at 2 lyshaaret boern i Vietnam skaber en del opmaerksomhed. Og mange lokale samt asiatiske turister skal hen og sige "hallo", ae paa kinden, ta' billeder eller saagar kysse dem. Og det kan godt vaere svaert at vaenne sig til naar man i forvejen er lidt genert. Men de klarer det super godt og denne morgen paa Lai Cao station var heller ikke en undtagelse. Ikke et kny sagde de, men fulgte med, med deres hovedpuder og deres koala bamser under armen. Gode boern! De sov i minibussen hele vejen til Sapa.
Vejret i Hanoi var dejligt - 20-25 grader. Vejret i Sapa er noget koldere - ned til 5 grader om natten og 10-12 grader om dagen naar solen ikke er fremme, og det er den sjaeldent da det er meget taaget i loebet af dagen.Der var iskoldt paa vaerelset - intet varmeaparat paa vaeggen men til gengaeld varmetaeppe i sengen - fy for katten det er dejligt. Mathilde kan ikke komme ud af sengen om morgen fordi den er saa dejlig varm. Her er dejlig fredeligt. Vi bor i udkanten af byen saa der er ikke saa meget trafik og larm.
Maden i Vietnam er fantasktisk.....er der nogle der syntes.
Mikkel elsker vietnamisk mad og skal proeve noget nyt hver dag.
Mathilde har fundet ud af at de laver en fantastisk nudel suppe - saa saadan en guffer hun i sig hver dag med spisepinde!
Karina spiser fried rice hver dag - det har hun savnet siden 1998.
Andreas proever de mere vestligt orienterede retter, saasom pomes frites, pasta og koedsovs, toast osv. Desvaerre, for lille mand, faar retterne lige et vietnamisk pift og saa skal han ikke ha' mere efter han har smagt den foerste skefuld - heldigvis er de ret gode til at lave ris og det kan man jo godt leve af.
Her i Sapa har vi vaeret et tur nede i dalen og besoege Cat Cat village. En lille tur ned af bjerget paa ca. 3 km for at besoege den lokale H'mong stamme. De haandlaver de mest fantastiske stoffer (altsaa tekstiler). Det var en oplevelse. Endnu engang blev boerne pint af deres foraeldre - hvis man kan gaa 3 km ned saa kan man ogsaa gaa 3 km op! Der var ellers tilbud nok om at blive koert paa scooter op igen. Men endnu engang klarede de det uden piveri........naesten.
Vi har ogsaa vaeret ude og power shoppe eller som det hedder her i vietnam - Dong Energy......altsaa moentfoden hedder Dong og energy...du ved, power og energy.....forget it! Den var sjov i gaar!!
Alle de lokale stammefolk kommer til Sapa og saelger deres utrolig smukke haandvaerk. De er gadesaelgere, dog ikke saa aggresive som paa Bali, men man kan alligevel ikke gaa i fred ret laenge. De er dog meget venlige og smilene, og de elsker lyshaarede boern - faktisk saa meget at Mathilde naer var blevet afsat til en ef deres soenner. Vi har vores egen langdistance guide her i Sapa. Elin skiver jaevnligt om ting vi skal se og steder vi skal besoege. Det er enormt hyggeligt - men hold da op hvor der sket meget paa 10 aar. Hotellerne ligger side om side med restauranterne og cafeer og da Karina var har for 10 aar siden moedte hun kun et par mere udover Einar og Elin paa vej ned i dalen - nu er der naermst et vandfald af turister!
Andreas vil gerne hjem. Nogle gange til DK og andre gange bare til hotel vaerelset. Nogle gange vil han bare til et andet land. Han har lidt svaert ved at vaere her. Saadan var det ogsaa sidste gang og der gik 2 uger inden han var rejse vant. Men det er blevet bedre i loebet af ugen - nu er han saa smaat begyndt at foele sig tilpas. Vi kan se det paa hans gadedrenge hop!
Mathilde nyder det bare - lige med undtagelse af trafikken. Vi har laert at gaa over vejen. Bare gaa, ikke stoppe op eller toeve, men bare gaa!
I morgen tidlig skal vi paa tur til Bac Ha 3 timer herfra. Et lokalt marked hvor stammefolk fra flere forskellige stammer kommer og handler. Derefter skal vi tilbage til Lao Cai og med nattoget til Hanoi.
Nu maa vi hellere stoppe, selvom vi kunne blive ved - der er saa meget at fortaelle. Vi har det godt, nyder livet og savner jer alle sammen.
Mange kaerlige hilsner
Mathilde, Andreas, Karina & Mikkel
02.02.09
Saa er vi vel ankommet til Hanoi efter ca 19 timers flyvetid og lidt ventetid hist og pist. Vi er tjekket ind paa Jysk Hotel i Hanoi, har faaet vores foerste vietnametiske maaltid, faaet vekslet lidt penge - har pt. 1.700.000 af de her vietnametiske penge - svarende til ca 100 USD. Vi er nu paa vaerelset, ungerne leger selv om at klokken her er 23.11 (hos jer er den 17.11) - de bliver vel traette paa et tidspunkt. Vi er i hvert fald lidt bombet efter den lange tur. Saa vi vil gaa til koejs - og i morgen skal vi ud og se paa byen, spise is ved soen og bare hygge (et ord der kommer til at foelge os meget). Det var forresten en meget spaendende koeretur fra lufthavnen og ind til Hanoi. Her bruges det lange lys og hornet paa bilen ca. 1.000 gange saa meget som der hjemme. Indenoms koersel er fuldt tilladt og 3 paa scooteren er ogsaa helt i orden. Mathilde var lidt skraemt og synes slet ikke det var sjovt at koere - men saa laenge vi var i en bil var det ok. Der er scootere over alt og i morgen kommer vi sikkert ogsaa til at opleve, at der ogsaa er cykler og gaaende over alt. Men vi skal selvfoelgelig nok passe paa og huske at se os for, naar vi gaar over gaden. Ha' det godt. Kaerlig hilsen fra os alle.
01.01.09
Søndag d. 1. februar 2009 drager vi afsted på en 9 ugers rejse, hvor vi skal besøge Vietnam, Australien, Samoa og Disney Land i L.A.
Vi skal bl.a. besøge Sapa i Nord Vietnam, vi skal køre autocamper mellem Brisbane og Cairns, besøge familien i Melburne, sidde på Darling Harbour og spise is, ligge i vores "Fale" (Hytte) på Samoa og nyde lyden af børnenes plasken i vandet. Vi skal samle autografer af disney figurer og mest af alt skal vi nyde livet sammen og forhåbentlig få en masse gode og fantastiske oplevelser med os hjem. Følg med i vores fortællinger, som løbende vil komme på denne side.
|