Billeder fra Samoa - Klik her!  (Billeder fra Disneyland er på vej.)

We got the hole world.....

Hjemme igen...uha, det er mørkt, koldt og trist....

Nu er der billeder fra Sydney - Tryk her!

Billeder fra New Zeeland - Tryk Her!

"JEG VIL TIL SAMOA! - det kommer du ogsaa"

Se hvad afslutningen blev paa vores lille "stop" her i Auckland til sidst i rejsebeskrivelsen og saa til alt det vi har oplevet her i New Zealand.

Saa er vi her igen - maaske gaar der lidt lang tid i mellem vores opdateringer, men vi vil jo gerne have noget at fortaelle, og I skal helst ikke blive traette af at skulle folge med!! Nu er det weekend, og det er gerne omkring en weekend, at vi skriver paa hjemmesiden.

Saa vendte timeglasset - vi her nu rejst i 42 dage og har 35 dage tilbage. Uha det er ikke en rar fornemmelse, men det foeles faktisk som om, at vi har rejst meget laengere. Arbejdet er meget langt vaek, dagligdagen hjemme er ogsaa meget langt vaek, og vi har fundet en rigtig god rejserytme.

Afskeden med Sos og John gik bedre end forventet. Selv om at Sos er en rigtig god legekammerart, saa synes Mathilde stadig, at det er rart at prove noget nyt, saa der var ingen problemer med at sige farvel. Vi skulle jo flyve til Sydney - Wollabeevej 42 - der hvor tandlaegen bor.. Eller rettere der hvor NEMO bor. Saa hun var endnu en gang spaendt paa, hvad der skulle ske, hvor vi nu skulle bo osv. Andreas glaedede sig bare til at se NEMO.

Vi ankom til Sydney d. 17 nov.  - VERDENS FEDESTE BY. Vi havde i forvejen bestilt vaerelse paa "Grantham Serviced Appartments" i kvarteret Potts Point. Dem af jer som kender Sydney ved, at Potts Point ligger taet paa King Cross (omraadet med de "glade" piger) og stadig i gaa afstand til Botanisk have, Operahuset og Sydney City. Vi havde bestilt vaerlset med "Harbour View" - det var lidt dyrere, men naar vi nu kun havde 6 dage i Sydney, vil vi gerne bo et godt sted. Vi var lidt spaendt paa, hvad det indebar - var det virkelig en udsigt over Sydney Skyline, Operahuset eller Harbour Bridge?

Mikkel og Mathilde gik forst op og kiggede paa vaerelset og Mathildes bemaerkning var:

"Det er et fedt vaerelse - her skal vi bo"

Og saa var det ligesom afgjort. Og vi maa sige, at det er en af de flotteste udsigter vi nogensinde har haft. Vi kunne staa paa vores store altan og se over paa Sydney's Skyline, Operahuset og Harbour Bridge. Vi kunne se Botanisk have, over paa den anden side af Sydney by og vi voksne kunne slet ikke faa nok af den fede udsigt. Bornene legede med biler ude paa altanen og bemaerkede en gang i mellem:

"Er det Operahuset der ligger der ovre?"

og saa legede de bare videre. Vaerelset var ikke saerligt stort til 4 mennesker, saa vi var heldige at blive opgraderet til et storre vaerelse ellere rettere sagt 2 vaerelser, kokken med bardisk og saa paa 7. sal med en endnu bedre udsigt. Vi var ogsaa ret glade for at blive flyttet, for da vi skulle sove den forste aften, fandt vi ud af, at de voksnes seng var fyldt af "Bugs" store og smaa. Det var ret ulaekkert. Mere om dem senere!!

Vi spise morgenmad og aftensmad paa altanen, hvis vi altsaa var hjemme. Vi voksne kunne slet ikke faa nok af den dejlige udsigt. Hver dag var vi ude og gaa i Sydneys gader, parker mv. Vi var paa Sight Seeing bustur, vi gik gennem Botanisk have, hvor vi endnu en gang kunne haandfodre Cockatooerne, vi var i Zoo og i Sydneys Aquarium,  - og det var her vi sagde hej til NEMO og DORI, vi var ude og sejle, vi gik paa Darling Harbour, spiste mange is, vi var oppe i Sydney Tower og spise og se den utrolige udsigt, der er der oppe fra. Vi badede flere gange i vores pool paa hotellet og hele tiden var vi paa farten. Der er en helt specielt atmosfaere i Sydney, og vi elsker bare den her by. Hvis vi skulle flytte til Australien en dag, saa vil Sydney nok vaere det bedste bud paa en by, som vi meget gerne vil bo i! Er der en by man skal besoge i sit liv saa er det Sydney - kan i saa komme afsted!!

Den 22. nov. var en helt specielt dag. Dagen skulle gaa med at gaa paa posthuset og hente post. Vi glaedede os alle meget og blev meget overrasket, da vi modtog hele 6 pakker/breve. Det var helt fantastisk, og der var meget store pakker i mellem.... Uha de har vaeret dyre og sende her ud. Tusind tak til jer alle sammen. Vi maa sige, at bornene straalede af glaede.

"Er der ogsaa noget til os?"

spurgte de og det var der. Der var noget til os alle sammen. Vi gik over i Botanisk have, satte os paa et taeppe og saa skiftes vi til at aabne en pakke, laese breve og spise slik. Nej vi AAD SLIK. Frokosten blev erstattet af slikkepinde, vingummebamser, lakridser (mor var helt erforisk), Peter Plys kiks mv. Det var kanon hyggeligt. Der var udklip fra Mary og Frederiks lille baby, sports aviser til far og ungerne fik legetoj, og det var til stor glaede. Selv om vi har meget at baere paa, saa er nyt legetoj altid i hojt kurs. Og saa spiste vi lige lidt mere slik. Endnu en gang tusind tak til jer alle sammen, det var virkelig fedt og en stor dag for os alle.

Den sidste aften i Sydney foregik paa vores altan. Vi maatte nyde udsigten en sidste gang, og saa spiste vi lige lidt mere slik! Ud over vores flotte udsigt, var der en anden bemaerkelsesvaerdig ting ved vores lejlighed. Den laa lige midt paa de flyvende hundes aften rute. Hver aften ca. 1/2 time efter solen var gaaet ned, saa lettede flere hundrede flyvende hunde fra deres sovepladser i Botanisk have og de floj lige forbi os i total stilhed, ingen piv eller vingesus. Det saa helt vildt ud - surealistisk. De kom naermest ud af skyskraberne.

Vi floj til Auckland d. 23. nov. Det var meget vemodigt, for Sydney er altsaa en fed by, men vi maa jo bare tilbage en dag - en uge i Sydney er ikke lang tid nok! Da vi ankom til Auckland skulle vi igen saette uret frem, denne gang med 2 timer, saa nu har vi 12 timers forskel mellem jer og os.

Vi havde snakket om at prove noget nyt her i New Zealand - en autocamper/Mobilehome. Vi er lidt traette af at pakke og pakke ud hele tiden - vi har jo lidt meget at baere paa, saa det blev besluttet. En "Backpacker" - Quattro med 4 sengepladser. Prisen var temmelig dyr, saa dagsbudgettet er pludselig roget sig en tur!! Lege af bil, bornesaeder og forsikring. Saa skal der lige strom til bilen paa campingpladserne osv. Mikkel er ikke helt vild med den her losning, for godt nok er vi sluppet for at pakke ud og pakke igen, men vi har faaet en kaempe bil med meget lidt plads, vi skal flytte bordet hver gang vi skal sove, bornene er i kokkenet, naar han laver mad og i det hele taget ville han hellere have haft en lille bil og korer fra lejlighed til lejlighed. Men nu har vi altsaa valgt denne losning for de naeste 17 dage (nu er der 14 dage tilbage), og for hver dag der gaar, vender han sig mere og mere til det. Karina synes det er helt fantastisk. I og med at vi ikke har saa meget plads, saa skal det jo organiseres, hver ting skal have sin plads, og det er rart med lidt styr paa tingene!!! Saa mor synes ikke at det er dyrt, for det er jo sjovt, mens far synes det er alt for dyrt, og ikke saerlig sjovt!! 

Og saa lige tilbage til vores kaere "bugs" i sengen i Sydney. Da Karina vaagnede paa 2. dag i Sydney havde hun noget maerkeligt udslaet paa underarmene og det kloede. Naeste dag var der lidt paa fodderne og saa kom der mere paa benene og det kloede og kloede. Da vi kom til New Zealand og vaagnede forste morgen havde Mikkel ogsaa pludselig det her udslaet paa armene, og saa maatte vi jo soge laege. I folge laegen er vi blevet stukket af et dyr, som vi saa reagerer paa. Og hvilket dyr er det saa.... Ja vi kan kun komme i tanke om de der rigtige ulaekre "bugs" som vi havde i Sydney. Det er altsaa bare for ulaekkert at taenke paa. Vi er nu kommet paa pencelin, og udslettet er ved at aftag. Heldigvis har bornene ikke faaet noget, for det har virkelig drevet os til vandvid med alt den kloen. Mikkel mener vi har faaet FNAT!! Fy for F.....

Lige nu er vi oppe i det nordlige New Zealand i byen Kerikeri. Vi er paa en rigtig dejlig campingplads med en rigtig fed legeplads. De har nemlig en trampolin, en baad, en bro og en rutchebane. Den kan bornene godt lige at lege paa. Vejret er lidt sjovt. Solen skinner, saa regner det lidt, saa skinner solen igen samtidig med at det regner, men det er heldigvis ikke saa koldt.

Vi har det alle godt og nyder stadig hvert sekund - selvom om sekunderne nu er blevet dyrere! :o(

Mange kaerlige hilsner - Mathilde, Andreas, Mikkel og Karina  

Som tiden dog flyver afsted. Vi har nu vaeret afsted i pracis en maaned, og vi har stadig 1,5 maaned tilbage :-) Det er jo dejligt at taenke paa, at vi endnu ikke er halvejs. Vi er dog ved at "lukke" endnu et kapitel i rejselivet - besoget i Melbourne og omegn, og det vil vi jo meget gerne dele med jer.

Flyveturen til Melbourne tog kun 3 timer, saa det var jo hurtigt overstaaet. Vi blev dog lige fraroevet 3 timer pga. tidsforskellen, saa i stedet for eftermiddagskaffe var det naesten tid til aftensmad, da vi landede. Da vi ankom til Melbourne synes vi, at det var tid til at prove livet som rigtig back-packere, hvilket var en venlig australiers skyld. Australierne er utrolig sode og meget hjaelpsomme. Desvaerre vidste den flinke mand paa stationen bare ikke hvad han snakkede om da han gav os directions til St. Kilda (ligger ca. 10 km. fra Melbourne City). Saa i stedet for at tage en taxi fra lufthavnen til vores hotel i St. Kilda valgte vi forst at tage en SKY-bus til City, derefter en gratis Hotel-bus til en togstation, staa og vente i ca. 20 min. paa et tog, som ikke kom... Tage det naeste tog en station frem og derefter over i et andet tog, som bragte os frem - troede vi. Paa med rygsaekken og gaa, og gaa, og gaa. Ja vi gik vel ca. 3 km med fuld oppakning og naaede frem til hotellet ca. 2 timer efter ankomsten til lufthavnen - taxien kunne vel have gjort det paa ca. 30 min....... :-) Andreas sov paa hele turen og Mathilde lob afsted.

"Hvad skal vi nu med?"

"Hvornaar kommer toget?"

Og hun gik ogsaa den lange tur fra stationen og hen til hotellet - ret flot klaret (hun slap dog for rygsaekken).

Tiden i St. Kilda gik med at faa lejet en bil igen, besoge et lille tivoli, koere med sporvogne, spise is og nyde det helt fantastiske vejr vi var kommet over til. I folge folkene i Perth, saa er det det vaerste foraar de lange har haft (vi har ogsaa savnet lidt bedre vejr - naetterne har godt nok vaeret kolde), mens de i Melbourne har haft et helt fantastisk foraar med vildt godt vejr. Det naaede vi saa lige at stifte bekendskab med i et par dage, og saa vendte det igen og vi har oplevet en del regn, blaese vejr og kulde. Men saadan er vejret her i Melbourne - her kan vi opleve de 4 aarstider paa en dag..

Da vi skulle leje bil, gik vi lidt rundt fra sted til sted. Vi vil jo gerne have en god rumlig bil til en fornuftig pris. Vi besogte 4 steder, hvoraf Budget var et af stederne. Der var rigtig daarlig service og meget lidt smil. Prisen var 848 $ (ca. kr. 3.950) for 10 dage og ingen mulighed for forhandling. Saa gik vi ind til Thrifty og sagde venligt og med et smil, at vi lige havde vaeret hos Budget og vi haabede, at de kunne give os et bedre tilbud end dem. Mathilde vil gerne op paa skranken og sidde og se billederne af bilerne, saa hun kom op og sidde. Andreas gik rundt og  sang en lille sang og hyggede sig med et glas vand. Manden bag skranken vil gerne hore Budgets pris, saa Mikkel fortalte pris, biltype osv. Og saa sad manden ellers og regnede og regnede og regnede. Han kiggede meget paa Mathilde og en anden pige bag skranken (senere fandt vi ud af, at hun hed Maree) sagde flere gange,

"She is so beautiful" og hun smilede og grinede af Andreas, som gik rundt for sig selv.

Saa kom prisen 583 $ (kr. 2.720) og vi sagde paent, "Thank you - we'll take it!"

Det var jo helt vildt en forskel - om han havde hort forkert, da Mikkel fortalte prisen eller hva' det fandt vi aldrig ud af, men da Mikkel hentede bilen dagen efter, fortalte Maree, at den bil vi havde lejet normalt kostede over 800$, og at Mathilde helt sikkert havde en stor del af skylden til den lave pris, for de synes alle sammen, at hun var utrolig sod og en meget flot pige. Det er rart med sode og dejlige born, saa det forste vi gor naar vi er ude og shoppe er at saette ungerne op paa disken.....

D. 7. november korte vi saa til Phillip Island, som ligger ca. 140 km syd for Melbourne. Her vil vi vaere i 5 dage og vi fandt et rigtig dejligt sted "Anchor Belle Holiday Park", hvor vi fik et lille hus med 2 vaerelser og stue/kokken. Massere af kokkenredskaber og gas komfur - herligt. Vejret var ikke helt godt. Det regnede og blaeste en del, men vi havde fint med plads og hyggede os i vores lille hus. De havde ogsaa en overdaekket pool, saa den brugte vi ogsaa en del tid i. Andreas og Mathilde elsker jo pools!!

Den forste aften stiftede vi bekendskab med en af Australiens ikke helt saa laekre dyr - edderkopperne. Ungerne legede inde paa vaerelset og mor sad og skrev dagbog. Mikkel gik pludselig rundt og ledte efter noget og sagde blot paent til mor, "du skal bare blive siddende - du skal ikke gaa ind paa bornenes vaerelse"... Uha hvad er nu det... Og saa stod Mikkel med en skaal og havde fanget en lidt for stor edderkop efter Karinas mening. Han synes nu ogsaa selv, at den var lidt ulaekker. Og selv Mathilde som ellers ELSKER dyr, synes at den var lidt stor. Hvad det var for en vides ikke, men der kom ikke flere af den slags ind - "Husk at lukke doren for edderkopperne"!!!

Paa Phillip Island var vi ude og se de beromte "Little Blue Penguins", som kommer op paa land efter solnedgang. Det var en stor oplevelse for bornene. Vi var de forste der ankom og de sidste der gik - vi blev naermst smidt ud! Vi sad parat en time for de kom og begge born var meget taalmodige. Vi sad pakket ind i taepper og fleecetrojer.  Forst kom der en, og saa en mere og saa kom der mange. De er bare saa sode de smaa dyr. De kommer ind i grupper og venter paent paa hinanden. Hvis der mangler en i gruppen, staar de og venter eller svommer ud og hjaelper dem ind. Naar alle er samlet,  "lober" de over stranden og op i buskene, hvor deres reder er. I tiden oktober-december faar pingvinerne unger, og vi oplevede en mor-pingvin staa og fodre sine to smaa uldtotter. Helt vildt sodt. Vi kan desvaerre ikke vise nogle billeder her fra, for det er forbudt at tage foto eller video. Saa det er en oplevelse, I har tilgode, hvis I en dag kommer til Phillip Island. Prov evt. http://www.penguins.org.au/content.asp?pg=62

Vi var ogsaa inde og se et Koala reservat, hvor vi gik rundt blandt koalaerne og kom utrolig taet paa. Vi skulle selv "spotte" de vilde koalaer rundt omkring i parken. De sidder normalt meget hojt oppe i traeerne og kan vaere svaere at se, men vi saa hele 14 koalaer og en unge. De er bare saa dejlige de "bamser".

Ellers var vi paa en indendors legeplads (perfekt, naar nu det regnede saa meget), vi spillede minigolf, gik ture ved vandet (naar ikke det regnede), besogte Churchill Island (farm tilbage fra 1800-tallet). Mathilde var meget betaget af baby- og bornevaerelset med dukkevogn, dukker og traelegetojet. Hun maatte desvaerre ikke lege med det. Vi spiste hjemmelavede burgere og drak cola!! Og far lavede pandekager.

D. 12. november sagde vi farvel til Phillip Island og korte tilbage til Melbourne. Det var tid til at besoge Sos og John. Sos er Vivians kusine, og Vivian er Mikkels mor! Vi ankom om eftermiddagen og Mathilde glaedede sig rigtig meget. Sos skulle se alt det hun havde kobt paa turen og hun skulle ogsaa laese hendes dagbog. Andreas ,derimod, sad i bilen da vi kom frem og sagde,

"Jeg kan ikke li' dem!" - han saa meget sur ud.

Sos kiggede ind til ham og sagde kodeordet,

"Vil du ikke ind og se vores pool?"

Og saa kan I ellers tro, at drengen sprang ud af bilen og saa kunne han pludselig godt li' dem. Han har siddet hos dem lige siden - Den dreng er vild med pools. 

Sos og John har et helt fantastisk hus her i Ringwood (ca. 30 km fra Melbourne City). Det er en lille oase med en dejlig terasse, swimmingpool, spa, stort hus, massere af plads og rigtige dyner og rugbroed. Sos bager selv rugbrod - uha det har vi savnet!!. Her er bare saa dejligt, og vi har ligesom en ferie i ferien. Her er hjemligt, hyggeligt og det er saa afslappende. Vi er helt vilde med stedet, og vi har flere gange snakket om, at her vil vi gerne bo (men huset er ikke til salg - ov). Sos og John er nogle utrolig dejlige mennesker, som har let til latter og bornene har bare elsket dem fra starten. De er som bedsteforaeldre for dem, og Mathilde har da ogsaa flere gange kaldt Sos - bedstemor. John har spillet guitar med Andreas og om aftenen sidder han hos John og putter. Mathilde kan naeste ikke slippe Sos, saa skal de lege butik, saa skal de lege med paaklaedningsdukker, saa skal Sos lige se osv. Der er virkelig liv og glade dage her hos Sos og John. Selv MGP 2005 er flyttet ind i stuen. De optraeder, synger og siger sjove ting, som Sos og John er ved at do af grin over.

Vi sidder alle sammen ved bordet klar til at spise og Andreas trasker smilende ind til bordet,

"Sidder I bare og venter paa mig?"

Mathilde fortaeller historier om hendes fine kjoler, "der ikke engang var paa tilbud!".

Sos og John har taget os med op og fodre vilde papegojer, vi har besogt et winery og smagt et verdensnyhed, en "sparkling shiraz" (meget forfriskende - kommer ekslusivt til "Koge vinhandel" i det nye aar...maaske), set Johns lege(flyve)plads (John flyver) og vi har vaeret paa Victoria Market (et kaempe marked i Melbourne hvor man kan kobe alt mellem himmel og jord). Vi har haft en hygge dag ved poolen og rigtig folt os hjemme. Sovet til middag (Andreas), leget pool-boy (Mikkel har renset poolen) - uha FLOT FYR, faaet god mad og dejlig vin og sovet med rigtig dyner - uha det er dejligt.

Da vi kom her, laa der en pakke og ventede paa os. Farmor havde sendt en pakke til os med boger, vingummibamser, spunker og paaklaedningsdukke. Det var rigtig dejligt - tak farmor. Vi har ogsaa snakket i telefon med farmor 2 gange og morfar og onkel Kasper, Tante Lotte, har vi fanget paa Skype. Det er lidt maerkeligt at taenke paa, at vi er paa den anden side af jorden, og saa ringer vi lige via internettet og snakker med jer. Det er altsaa dejligt.

Vi kunne sagtens taenke os at blive laengere, men det kan godt vaere at Sos og John gerne vil have deres hus tilbage, uden legetoj alle vegne, toj alle vegne og larmende born (Nej de har bestemt vaeret sode og utrolig dejlige - det siger Sos og John i hvert fald). I aften skal vi ud og spise, for det er vores sidste aften hos Sos og John. Vi vil gerne se Melbourne "By Night". Vi har helt sikkert ogsaa besluttet, at vi meget gerne vil tilbage og besoge Sos og John, og de har faaet besked paa, at hvis de nogensiden overvejer at saelge huset, saa skal de lige kontakte os forst. Det har vaeret 5 helt utrolig dejlige dage her hos bedstemor og bedstefar!

I morgen flyver vi til Sydney, og saa er der kun 6 dage tilbage i Australien. Vi glaeder os til at gaa paa posthuset i Sydney d. 22. november, for vi har hort, at der ligger nogle breve/pakker og venter paa os. Uha det bliver spaendende.

Angaaende vores strategiseminar er vi ikke rigtig kommet laengere i planlaegningen. Vi har faaet flere kommentarer og et enkelt nyt forslag - lev af vores fortaellinger og oplevelser paa rejsen. Det er et rigtig godt forslag, og det er kommet med i overvejelserne. Der er dukkede enkelte nye potientielle profesioner op - f.eks. delfin guide i Grenaa eller bolighaj (det sidste har ikke noget med fisk at gore!)

Humoret er fantastisk, vi har det alle godt og nyder hvert sekund.

Naeste stop - operahuset!

Mange kaerlige hilsner - Mathilde, Andreas, Mikkel og Karina

16.10.05

Saa er rejselivet begyndt. Vi er i Singapore Lufthavn for et lille stop. De forste 12 timers flyvning er gaaet godt. Bornene har sovet de 7 af timerne!

Vi skal snart have den sidste straekning i denne omgang - de sidste 7 timer til Perth. Det bliver dejligt at komme frem til vores hotel.

Her i Singapore Lufthavn er der fri internet, saa det er jo herligt lige at sende en lille hilsen hjem. Kl. er nu 03.30 hjemme i Danmark, saa I ligger sikkert alle og sover!

Og saa tillykke med vores nye prins - det er jo herligt at vaere dansker.

Vi ses paa nettet!

En stor hilsen fra Andreas og Mathilde